Profil

Jeg er freelance danser, musiker og underviser med base i Aarhus. Desuden har jeg arbejdet som konsulent, koreograf og instruktør i forestillinger, festivaller og events.

I 2013 blev jeg kandidat i rytmisk musik og bevægelse ved Det Jyske Musikkonservatorium. Og samme sted debuterede jeg i 2018 som solist med sang, dans og spil som scenekunstform (SDS).

Fra barnsben af har jeg danset, sunget og spillet violin og klaver. Mit hjerte banker især for den særlige symbiose mellem musik og bevægelse, som man kan opleve i afrikanske kulturer.

Lige siden jeg fik øjnene op for mandingue dans i 2006, har jeg studeret forskellige genrer under lange ophold i Afrika. Desuden har jeg optrådt med kompagnier og bands i f.eks. Guinea, Senegal, Mali, Tanzania, Cuba, USA, England og Sverige.

Jeg har bred erfaring som underviser for alle aldre og elsker at dele ud af min begejstring for dansen og musikken!

Hent mit CV her.